En dag i Brämhult
Valsølille startede sin historie med presning af nypresset appelsin juice i byen Valsølille, tæt ved Ringsted, i 1989. Juicen blev hurtigt kendt for sin uovertrufne kvalitet, og kunne købes i Irma samt udvalgte butikker i Storkøbenhavn. Firmaet voksede, og i 1995 flyttedes presningen til byen Brämhults i Sverige, tæt ved Göteborg. Frugterne presses derfor ikke i Valsølille længere, men det er de samme høje kvalitetskrav der bliver stillet. Nypresset og naturligt!
Følg med på vores tur rundt på vort presseri.
Solopgang over presseriet.

På arbejdet venter dagens bestillinger.

Da vi ikke har noget lager med færdig færdigproduceret juice, er det bare om at komme i gang!

Hver dag leveres ny frugt fra forskellige dele af verdenen, ( hvor den i øjeblikket er bedst).

Vi tager altid stikprøver af leverancen.

Hvis frugten er dårlig eller ikke opfylder vores kvalitetskrav, sender vi den direkte tilbage til leverandøren.

Vores kvalitetskontrol måler 4 ting:BRIX (Sukker indhold), Syre (Syreindhold), Ratio (forholdet mellem sukker og syre) og udbytte (Kilo frugt i forhold til liter juice).

Hvis stikprøven godkendes, bliver samtlige frugter i leverancen kontrolleret manuelt, inden den kommer ind til presseriet.


Her venter den et øjeblik.

Frugten vaskes og børstes inden den sorteres efter størrelse og kommer ned til selve pressen.

Sådan ser pressen ud! Den er flot og skræmmende på en gang.

Til 1 liter juice går der ca. 2,2 kg. Appelsiner.

Appelsinskallen bliver til biogas og mad til køerne i området ved presseriet.

Vores klassiske flasker produceres i nærheden af presseriet , hvilket betyder kort transporttid!

Selv lågene har en kort vej fra produktionen til vort presseri.

Efter en mild varmebehandling, tappes den nypressede juice på flasker.

Flaskerne datomærkes ( kun 18 dages holdbarhed) og etiketteres.

Juicen afhentes og begynder sin rejse til din nærbutik allerede samme dag…

Når vi går hjem er lageret tomt. Næste morgen starter vi forfra igen.